PRODUKTER

Herunder kan du læse lidt mere om de forskellige former for videoproduktion som Svanefilm tilbyder. 

Præsenter din virksomhed

Præsentationsvideo

Med en præsentationsvideo kan du præsentere din virksomhed eller organisation på en levende og spændende måde. En præsentationsvideo fungerer som en form for reklamefilm, der har til formål at tiltrække nye kunder og skabe interesse omkring din virksomhed. Præsentationsvideoer kan være meget forskellige, dog er de ofte bygget op omkring et eller flere interviews samtidig med, at der vises videoklip fra bl.a. forretningen og omgivelserne.

En præsentationsvideo er oplagt at have liggende på din hjemmeside, men også på de sociale medier.

Forevig din begivenhed

Eventvideo

Hvis du har planer om at afholde en event, såsom en festival, en konference, et sports arrangement eller en helt tredje begivenhed, så kan en eventvideo være det perfekte værktøj til at forevige eller promovere din begivenhed. 

Der findes mange forskellige former for eventvideoer. Det er dog ofte oplagt at lave en kortere promovideo eller teaser, som kan bruges til at promovere og forevige din begivenhed på de sociale medier eller på din hjemmeside efterfølgende. 

Videoer til internettet og sociale medier

SoMe Video

Med en SoMe video kan du hurtigt få et budskab ud til modtageren via de sociale medier. En SoMe video er en video, som er lavet specifikt til de sociale medier. En video til de sociale medier er kendetegnet ved, at den hurtigt kommer til sagen, samt dens korte længde. Ofte har videoen kun en længde på 20-40 sekunder, fordi folk hurtigt scroller videre. 

Brugen af video til marketing på de sociale medier er en fordel, da video fanger forbrugernes opmærksomhed bedre. Faktisk giver en video i gennemsnit 135% større rækkevidde end et billede på facebook. En SoMe video blever ofte delt enormt hurtigt, og kan nemt opnå 5000 visninger inden for kort tid. 

Hjælp dine kunder

Instruktionsvideo

Hvis dine kunder bliver ved med at stille de samme spørgsmål om og om igen, er det oplagt at få produceret en instruktionsvideo. Med en instruktionsvideo sparer du som virksomhed masser af tid ved at kunne henvise direkte til videoen. En instruktionsvideo viser nemlig på få minutter dine kunder, hvordan man bruger dit produkt eller løser den pågældende problematik. 

Uanset om du ønsker at vise din kunde, hvordan man rent fysisk betjener dit produkt eller ønsker at vise, hvordan man f.eks. bevæger sig rundt på din hjemmeside, så står jeg klar til at hjælp. 

Få filmet koncerter eller forestillinger

Video af liveoptræden

Jeg tilbyder også optagelser af hele koncerter, forestillinger eller andre liveoptrædener. Optagelser af liveoptrædener foregår ofte med 2 kameraer, hvilket er med til at give videoen et mere professionelt look. 

Som noget nyt tilbyder jeg også meget snart direkte livestreamning fra din liveoptræden eller begivenhed. Med en direkte livestream har folk, som ikke selv har mulighed for at være tilstede til selve begivenheden/arrangementet stadigvæk mulighed for at følge med. Kontakt mig for at høre mere. 

 

Se verden fra et helt nyt perspektiv

Droneoptagelser

Jeg har investeret i en lille fiks drone, som optager video og tager billeder i høj kvalitet. Optagelser fra luften har en fængende effekt og kan være med til at give din video et helt nyt perspektiv. Jeg tilbyder både selvstændige droneoptagelser/billeder, men også droneoptagelser i kombination med ganske almindelige optagelser på landjorden. 

Jeg har pt ikke et dronebevis/dronekørekort, hvilket betyder at jeg ikke må flyve i tæt bebyggelse. Jeg regner dog stærkt med at få et dronecertifikat til sommer, således at jeg også har mulighed for at optage på steder hvor der er mange mennesker. (kontakt mig for at høre mere)

 

Få Produceret en moderne hjemmeside

Hjemmesider

Som noget nyt tilbyder jeg nu også produktion af mindre og mellemstore hjemmesider. Jeg har en del erfaring med brug af wordpress, som er et af de mest brugte hjemmeside programmer i hele verden. Desuden kan jeg hjælpe med at lave søgemaskine-optimering (SEO), således at din hjemmeside kommer til at blive set noget mere på google.

Jeg producerer også gerne grafiske elementer til din hjemmeside, såsom små figurer. Og så er det jo oplagt at få produceret en lille præsentationsvideo i kombination med din nye hjemmeside. 

Se eksempel her: https://mettelegarthholme.dk/ 

 

 

Alle former for video

Andre videoer

Går du med et ønske om at få produceret en anden form for video, som ikke lige er nævnt her på siden, så tøv ikke med at kontakte mig. Hos Svanefilm kan du nemlig få produceret stort set alle former for videoer.

Det kan være at du mangler en ny medarbejder og derfor gerne vil have produceret en rekrutteringsvideo – eller måske ønsker du en eller flere produktvideoer over dit sortiment?. Det kan også være at du vil have den store dag foreviget med en stemningsfuld bryllupsvideo. Uanset hvilken form for video du ønsker, så står jeg altid klar til at hjælpe dig. 

Få taget stillbilleder i god kvalitet

Stillbilleder

Jeg tilbyder også ganske almindelige stilbilleder. Mit kamera tager rigtig gode billeder i professionel kvalitet. Du kan enten booke mig kun til at tage billeder, eller du kan vælge at få en pakkeløsning, hvor du både kan få taget billeder og lavet en lille video samtidig. Stillbilleder bliver altid redigeret, således at farverne står knivskarpt. 

Du kan se eksempler på billeder jeg tildligere har taget ved at klikke på knappen herunder.